TRE®-workshop – en blid introduktion til kropslig afspænding
Maiken Brøndum-Løwe tilbyder denne TRE®-workshop to gange i løbet af messen – denne gang kl. 10.15.

I workshoppen får du en kort og tryg introduktion til TRE® (Tension & Trauma Releasing Exercises) – en enkel, kropsbaseret metode, der støtter nervesystemets naturlige evne til at regulere stress og spændinger. Gennem blide øvelser inviteres kroppen til at slippe spænding via rysten eller vibration, som er en medfødt mekanisme for afspænding og balance.

Workshoppen er en lille forsmag på, hvad TRE® indeholder. En fuld session varer normalt længere, men her får du mulighed for at prøve nogle af øvelserne, og mærke metoden. Øvelserne er ikke fysisk krævende.

Det kan være godt med tøj der er til at bevæge sig i.